The Ball and The Wall - Standing On My Own - Single Teaser - Video
PUBLISHED:  Sep 29, 2014
DESCRIPTION:
Musiker og producer Noah Rosanes står bag ét af de mest ambitiøse danske soloprojekter under titlen The Ball and The Wall. Mandag 6. oktober er datoen sat for singleudgivelsen af The Ball and The Walls klokkeklare pophit ”Standing On My Own”.

Til ”Standing On My Own” følger et originalt musikvideokoncept. Sangen er blevet delt op i bidder af 10 sekunder – det bliver til i alt 20 bidder. Derefter er 20 vidt forskellige videoinstruktører blevet inviteret til at instruere hver deres tildelte 10 sekunders klip! Eneste røde tråd er, at Noah Rosanes medvirker i alle sekvenser.

Præcis så atypisk men ikke mindst gennemtænkt et projekt som The Ball & The Wall er, lige så stort hitpotentiale har singlen ”Standing On My Own”. Musikvideoen er slået stort op, men det grundlæggende musikalske koncept omkring soloprojektet er til gengæld såresimpelt.

The Ball & The Wall’s dogme er, at samarbejde med én ny kunstner for hver single, der bliver udgivet. Det giver en friskhed og løssluppenhed og Noah Rosanes´ producerblik får mulighed for at tage artisterne og sig selv i nye retninger.
Alle sange, der bliver udgivet, har en tilhørende musikvideo med ”10 sekunders-konceptet”

Sidste år kom debutsinglen ”Dragonfly” med forsanger Allan Mattsson fra danske Diefenbach, og på den kommende single ”Standing On My Own” har Noah Rosanes skrevet sangen sammen den skønne sangerinde Ida Wenøe (Boho Dancer), der også er feature med et yderst velklingende vokalspor til lydsiden.

”Med The Ball & The Wall søger jeg en væg at spille op ad for at få gang i det overraskende og samtidig få sendt bolden retur. I samarbejde med andre opstår der noget helt tredje og uforudsigeligt, som ingen af parterne alene kunne ha udtænkt eller følge til dørs”

Noah Rosanes’ visioner med The Ball & The Wall omkring samarbejde, alsidighed og respekt for forskellige kunstneriske tilgange, skinner igennem i det visuelle udtryk.
Til ”Standing On My Own” har ikke færre end 20 videoinstruktører haft cart blanche og frit kunne påtænke, filme og klippe ti sekunders vidt forskellige videosekvenser, der nu er samlet til den komplette musikvideo.

For Noah Rosanes er musikvideoen anno 2014 en stærk indgang til essensen af selve sangen - og velvidende om, at musikvideoer i dag mest af alt fungerer som overspringshandlinger via mobiltelefoner på Facebook og Youtube, prøver han med de mange små ti sekunders sekvenser at nytænke musikvideoen og holde ”zappernes” opmærksomhed fra start til slut. Om det uddyber han følgende;

”Den måde vi ser musikvideoer i dag har ændret sig meget de sidste ti år, og samtidig ser jeg alt for mange musikvideoer, der sidder fast i en gammeldags MTV-tankegang til fjernsynsformatet. Derfor kom jeg op med kunstnerisk løsning og ikke mindst udfordring for mig selv og mine ”medspillere”

”Standing On My Own” udkommer som single 6. oktober på de digitale tjenester, mens musikvideoen lander senere i oktober.
follow us on Twitter      Contact      Privacy Policy      Terms of Service
Copyright © BANDMINE // All Right Reserved
Return to top