DESCRIPTION:
Den næste sang handler så om én af dem, der tog afsted. Men her skifter perspektivet fra de unge mænd til moderen, der går derhjemme. Teksten er skrevet af skotten Jim Malcolm i år 2000. Det er én af de mest hjerteskærende sange om Første Verdenskrig, jeg har hørt.

Det er en mor, der går rundt derhjemme i det tomme hus og sysler med de ting, en mor nu går og sysler med. Hun synger lidt for sig selv, mens hun går og rydder op, gør rent og laver mad.
Efterhånden som sangen skrider frem, dukker der oplysninger op om familien.

Vi kan forstå, at hendes søn, Jimmy, er taget til Flandern. Hans violin ligger på hans seng. Den har tilhørt hans far, som -- forstår vi under vejs -- er død. Jimmy er for genert til at øve sig på violinen, men når han kommer hjem igen, så skal han sætte sig ned ved bordet og spille "The Bonawe Highlander" for hende.

Imens hun går og sysler med sit, tænker hun på sønnen, der forkælede hunden med godbidder, selvom hun sagde, at han ikke måtte. Hun får øje på hans fiskegrejer, hvor linen er helt i kludder. Og hans snavsede fodboldstøvler ligger der også. Det er altså gået stærkt med at komme af sted, kan vi forstå. Men når Jimmy kommer hjem fra Flandern, så skal han se at få ordnet sine fiskegrejer og få renset sine fodboldstøvler. Hvert omkvæd gentages alt det, som Jimmy skal, når han kommer hjem fra Flandern.

Men vi, der lytter til moderen, ved noget, som hun ikke ved: Nemlig, at Jimmy ikke kommer hjem fra Flandern igen. Og det er det kunstneriske greb, der gør sangen så dybt tragisk.

Jim Malcolm har selv indsunget en meget fin version af sangen, men jeg har valgt denne version af bandet Henri's Notions. Det er sangerinden Jil Chambless, der synger den helt solo -- lige bortset fra til allersidst, da en violin kommer ind og spiller den jig, som Jimmy skulle øve sig på: The Bonnawe Highlander.