DESCRIPTION:
EnKærlighed.

Bedste danske nummer - nogensinde. overhovedet. punktum.

Lyric:
Smøg i kæften, fjernt blik, min baggys æder asfalt, dvask
traskende, 2004, intetsigende individ
en mindetid for folk, et indre slid for nogen i et
skinnende affaldsforum hvor superegoer får tid til at gro
Jeg vandrer videre i min søgen efter varme på gaden
neonskilte øger facadens, tilsyneladende charme
Der står hun, smuk og enkel, jeg ser hende hver morgen
en gråbrun, såret fugl, en desværre hærget herregård
Hendes livserfaring farver den bleghvide facade
mine ben er på en sidegade, men mine tanker er hos hende
Folk de farver fabler, håbet om accept sandsynliggøres
de lader løgnen leve fra landsbyerne til innercity
Jeg spejler mig i hendes tankegang...
en repræsentant for alt hvad jeg ser, bliver båret væk i en rus af autoriteter og salgstal
Hun ved det sikkert ik selv, men vi lever for det samme
Hånd i hånd, spejltvilling, vi lever for det samme
Jeg kigger på dig, euforisk og ambivalent, skal jeg
gemme dig væk så du ik blir ramt af dem? Eller vise dig frem som repræsentant?
De vil tag dig med, og jeg ved ik om du ved det
Jeg ville så gerne kæmpe med dig, eller vente med dig, på bedre tider


Dans for mig, giv mig skrivekramper
Elsk med mig, du mit støtteben, mit anker
Lyset i et neonfarve mørke de har malet
Syng for mig, kæmp med mig, dø med mig

Jeg kan blot se til mens du skjuler dit smil i din forvirring
mens du blir fodret med vrissen, fordomme og nedstirring
Du har så meget at gi', men tror ik din mening vejer tungt
du ved ik der er en sjæl i mig der sulter
Kærlighed du den sidste der kæmper, ryk dig
fri af dine lænker, flyv med din englevinger
Som ringe i et træ, der kan jeg kigge i din sjæl og se
dine handlinger, se forvandlinger, se historien
alt det du står for, er de ved at tag fra dig, de vil
smide dig på dåse, smide dig i bås, lås og æde nøglen
Jeg væder de grønne øjne på, de har en plads til dig i kasse, der passer
men la dem ik tag dig, la Kasper tag sig af dig.
med en masochistisk stædighed ska vi oplyse verden som Edison
knytte bånd, danne rammen, flettes sammen
VI TO græder med gaden, når Jakkesættet knækker
- du er den smukkeste soldat der ku kæmpe med mig


Dans for mig, giv mig skrivekramper
Elsk med mig, du mit støtteben, mit anker
Lyset i et neonfarve mørke de har malet
Syng for mig, kæmp med mig, dø med mig