DESCRIPTION:
FIREWORKS JALOUSIE
En video med baglæns fyrværkeri - A video with reverse fireworks
Videomix: Brian Jensen Felde. Musik: Jacob Gades "Jalousie - Tango Tsigane" (ved/by Sønderjyllands Symfoniorkester)

Jacob Thune Hansen Gade (29. november 1879 i Vejle – 20. februar 1963 i Thorøhuse) var en dansk komponist, violinist og dirigent.

Jacob Gade begyndte som spillemand i sin fars orkester hjemme i Vejle, men allerede som 16-årig tog han til København. Her opnåede han efterhånden at blive kapelmester på nogle af byens største restauranter og teatre. I 1919 rejste han til USA og spillede sig til en plads som violinist i et af New Yorks symfoniorkestre; men i 1921 vendte han tilbage til København til en stilling som kapelmester i Palads-biografen. Det var her, at han i 1925 komponerede "Jalousie, Tango Tsigane" til en film og dermed begyndte vejen mod verdensberømmelse. Tango Jalousie er en af de mest populære og mest spillede melodier, der nogensinde er komponeret.

I 1931 trak Gade sig tilbage og virkede fra nu af kun som komponist. Han flyttede til Thorøhuse i 1943 og boede der til sin død i 1963. Han fik i 1971 gaden for sin sidste residens opkaldt efter sig. 1956 var han blevet Ridder af Dannebrog. Ved sin død stiftede Gade testamentarisk Jacob Gades Legat, der bygger på hans formue og stadig indtjener royalty på hans musik. Legatet gives til unge talentfulde musikere.

Jacob Thune Hansen Gade (Vejle, Denmark, November 29, 1879 – February 20, 1963, Assens) was a Danish violinist and composer, mostly of orchestral popular music. Today he is remembered for a single tune, the familiar Jalousie 'Tango Tzigane', also known as Tango Jalousie,[1] or simply Jalousie, premiered September 14, 1925. The tango, written to accompany a silent film when Gade was leader of the orchestra of the Palads Cinema,[2] was an instant international hit. When talkies were introduced it was featured in over 100 films. The royalties allowed Gade to devote himself to composition full-time for the rest of his life. Arthur Fiedler made the first recording of the piece with the Boston Pops, further increasing Gade's income. The royalties now fund a foundation for young musicians.
In an interview two years before his death, Fiedler recalled that Gade came especially to Boston to thank him for the recording. Gade also presented Fiedler with a score of a symphony which Fiedler recalled as "one of the worst pieces of music I ever looked at."[3]