Maria Viskonti

Location:
DK
Type:
Artist / Band / Musician
Genre:
Rock / Country / Folk
Site(s):
Label:
Hypnotic Star Records
Type:
Indie
Danish press reviews:

//

GAFFA: * * * * (4 ud af 6 stjerner)

Dato: 15/9-2008

Den unge sangskriver folder sangtalentet ud



Man kan med rette forlange noget mere af sangskriveren, og Time Breaks My Mind har sine åbenlyse svagheder. Men i en alder af kun 22 år viser Maria Viskonti, at hun stadig er et lysende talent på den danske roots-scene, og ingen kan nu være i tvivl om, at den musikalske begavelse holder.

Hun debuterede allerede for fire år siden med den overbevisende Burn The Bridge, der var en forholdsvis ilter sag. På Time Breaks My Mind har hun antaget en mere eftertænksom rolle i en række ganske harmoniske og modnede sange. Countrystænket drypper tydeligt igennem, og med den elegant spillende guitarist Rune Kjeldsen i en dominerende rolle og som producer banker den yngre generation hårdt på.

Vovemodet er ikke helt så åbenlyst som på debuten, og enkelte melodier falder igennem, men det ødelægger ikke helhedsindtrykket af en sangerinde, der er vokset gevaldigt, og en sangskriver, som stædigt søger et eget ståsted. På Time Breaks My Mind er hun rykket et par skridt nærmere, og det hele skriger på mere.

Af Jan Opstrup Poulsen

//



SKOPET: * * * * * (5 ud af 5 stjerner)



Den nu 22-årige Maria Viskonti har med sit seneste værk, ’Time breaks my mind’, brygget et meget betagende blend sammen af alt-country, pop og folk. Rimelig råt. Rimelig retro. Ikke ulig midt-tresser-vintage-beat. Sangene klæder og smyger sig kælent op ad hinanden som understimulerede katte. Der er en ufattelig afslappet hyggestemning af ’fødderne oppe og urtete på kanden’. Vennerne i bandet dropper tilfældigvis forbi og jammer beredvilligt med på de nye sange bare for lige at prøve dem af. Hovsa, det lykkedes vist meget godt i first take. Det beholder vi uden at pille for meget yderligere ved det. En sjælden umiddelbarhed og fornemmelse af fælles fodslag når og rører lytteren og overstråler hele albummet. Der lurer momentant rester og reminiscenser af Kira & The Kindred Spirits. Måske fordi Maria Viskontis musikalske ’kindred spirit’, Rune Kjeldsen (ex-Kira & The Kindred Spirits), medvirker som producer og guitarist. Siden debuten for fire år siden, ’Burn the bridge’, som jeg som en af de få ikke brød mig om, er der sket en markant, naturlig modning især på det kompositoriske plan. Den ungdommelige iver og ildhu har måske ikke presset og pumpet så hårdt i denne omgang og sangene har fået lov til at udvikle sig med den tid der skal til for at skabe pop med dybde. Band besætningen består også af en stærk snekæde af kapaciteter: Nils Grøndahl (violin), Nikolaj Torp (diverse keys), Jacob Rahtje (guitar & sang), Paul Junior (bassist), Frank Marstokk (trommer), Jarno Varsted (mundharmonika), Maria Køhnke (backing + harmony vocals & co-producer), Rune Olesen (perc.) og Esben Busck (gæstevokal) på førstesinglen ’The rest of me’. Med fuld intention, alle nævnt og ingen glemt, for dette er helt og holdent en holdpræstation, der gennemsyres af ordsproget om, at alt godt kommer til den der venter. Viskonti har ladet vente på sig men jeg kvitterer gerne med 5 stjerner, for det har været ventetiden værd.

//



I released my first album "Burn the Bridge" in 2004. New album "Time Breaks My Mind" is out now. 1. single is The Rest Of Me - a duo with Esben Busck of Factory45. - Let me know what you wanna know. Enjoy!
0.02 follow us on Twitter      Contact      Privacy Policy      Terms of Service
Copyright © BANDMINE // All Right Reserved
Return to top