DESCRIPTION:
Barokkoret KAMMA under ledelse af Ole Irenæus Wierød;
continuo: Poul S. Jacobsen orgel / cembalo, Lars Borg Violone.
Live-optagelse af koncert med Johann Herman Schein's „kirke-madrigaler" fra 1623:
„Israelsbrünnlein", Nr. 4. „Ich lasse Dich nicht" (Gen. 32,27b & Ps. 4,9b)
Schein kalder selv disse "motetter" for "Madrigale di Gio. Hermano Schein" og et andet sted i forordet: "auf eine sonderbar Anmutige Italian Madrigalische Manier".
Han skriver også: "So wol für sich allein mit lebendiger Stim und Instrumenten, Als auch in die Orgel oder Clavicimbel bequemlich zugebrauchen"; dette synes -- sammen med tidens opførelsespraxis i øvrigt -- at tyde på, at de bør eller i hvert helst bør synges med kun en sanger på hver stemme, men dog også korisk besat!
Alle på nær den sidste er 5-st.: SSATB, nr. 26 er 6-st.: SSATTB, og Schein vil have dem opført med continuo: "5 und 6 Stimmen sambt dem General-Bass", og netop besætningen SSATB var på den tid den typiske madrigal-besætning, mens motetterne i "den gamle stil" stort set altid havde besætningen SATB.
Man ser (og hører) jo også tydeligt i hver enkelt madrigal, at der IKKE er komponeret i "gammel motet-stil", efter hvilken hver ny text-del var udkomponeret med sin egen lille "fuga"; i disse "kirke-madrigaler" udtydes texten optimalt med brug af alle de dengang kendte musikalsk-retoriske figurer ... og flere til! Det kan være svært for os i dag at forestille os, hvor stor opsigt, de måtte vække, da Schein udgav dem! De blev hurtigt meget populære, og tidens teoretikere priste Schein for modet til at lave dem. Endnu Wolf. Caspar Printz, én af barokkens største teoretikere, priser i 1690 Schein for med denne samling at "have bragt madrigal-stilen ind i kirken" og siger, at Schein "vornehmlich fürtrefflich gewesen in dem Stylo Madrigalesco, in welchem er keinem Italiener, vielweniger einem andern etwas nachgeben dörffen"!!
Dog var det jo dengang sådan, at Alt-stemmen (som i dag, også her af KAMMA) langt oftest synges af en dyb damestemme, blev sunget af en høj mands-stemme ("Altus" = "høj"), dvs en "egentlig" tenor-stemme, mens tenorstemmen så blev sunget af, hvad vi i dag ville kalde "barytoner". Det kunne lade sig gøre dengang af 2 årsager: kammertonen lå lavere, og (især) folk var ikke NÆR så høje, som i dag, og havde derfor også kortere stemmebånd og dermed højere stemmelejer!
De hedder "Israels lille brønd", fordi texterne til næsten alle 26 madrigaler er taget fra Det gamle Testamente -- som Schein skriver i forordet: "Auserlesener KrafftSprüchlin Altes und Neues Testament"; kun nr. 24 er fra Det ny Testamente, medens nr. 19 og 22 ikke har text fra Bibelen -- forskningen mener, at Schein selv har skrevet texten til disse to!