LØVDAL/MØLLER/HAXHOLM/NØRGAARD QUARTET live - Video
PUBLISHED:  Sep 21, 2013
DESCRIPTION:
Jesper Løvdal - Saxofon
Søren Møller - Klaver
Morten Haxholm - Kontrabas
Terkel Nørgaard - Trommer

Kvartetten Løvdal/Møller/Haxholm/Nørgaard er et nyt samarbejde mellem de 4 musikere.
Bandet præsenterer originale kompositioner fra alle bandets medlemmer samt enkelte jazzstandarder opdateret til et nutidigt jazzsprog.
Musiken kan beskrives som kontemporær hardbop: Fra det hårdt swingende og udadvente, ekvilibristisk ekstroværte, til krøllede pulserende grooves i skæve taktarter og melodiøse støvede ballader.
I videoen kan høres uddrag fra:
Giacometti
State of Mind
Maratonmanden
Flowers
Saxofonisten Jesper Løvdal, der er en af europas store saxofonister, kendt for sin virtuositet, sin varme lyd og for et hav af samarbejder nationalt som internationalt bl.a. med Sam Yahel, Jeff Ballard, Ari Hoenig, Günter "Baby" Sommer, Kresten Osgoods "Og hvad er klokken", Danmarks Radios Big Band m.fl.
På klaver er der den fornylig hjemvendte Søren Møller, der efter 10 år i New York, hvor han bl.a. har spillet/turneret/indspillet med Antonio Sanchez, Dick Oatts, Jason Marsalis, Ari Hoenig, Henry Cole m.fl. har valgt at slå sig ned i Danmark. Han har turneret over det meste af verden, komponeret og skrevet musik til flere big bands bl.a. danske Aarhus Jazz Orchestra og Tiptoe Big Band. En yderst vellidt solist og sideman og klart en af Danmarks ypperste jazzpianister.
På kontrabas Morten Haxholm, der i februar 2013 udgav sin debutplade med de to New York-giganter Ari Hoenig & Jonathan Kriesberg, med hvem han også turnérede med i Danmark til VinterJazz i februar 2013. Morten er ydermere en efterspurgt sideman og har spillet med Nikolaj Hess, Morten Lund, Claus Waidtløw, Jesper Riis m.fl.
På trommerne er Terkel Nørgaard der foruden er bandleder for Reverse også er co-leder i Det Glemte Kvarter, der er digteren Søren Ulrik Thomsens band. Terkel Nørgaard har de seneste år spillet med flere digter udover Thomsen, bl.a. Jørgen Leth, Nicolaj Stochholm og Claus Høxbroe. Terkel er ligeledes efterspurgt som sideman og har spillet med Thomas Agergaard, Katrine Madsen, Hans Ulrik, Bob Rockwell, Jan Harbeck, Claus Waidtløw, Kjeld Lauritsen m.fl.

https://soundcloud.com/mc4
follow us on Twitter      Contact      Privacy Policy      Terms of Service
Copyright © BANDMINE // All Right Reserved
Return to top