DESCRIPTION:
De dybeste toner
(M. Saabye Køedt, P. Bang Bertelsen)

Musik produceret af Galimatias
Tekst og vokal af Perzon
Mixning og mastering af Galimatias
Indspillet i Sonic College, Haderslev

Lyrik:
Er det larm du ka høre, når jeg sparker på døren
For jeg leder desperet efter ruten til min exit
Det banker i blodet, jeg har tanker i hovedet
Og det hele flyder sammen, og det' det der gør mig skeptisk
Så velkommen til mit indre
Pas på hvor du træder, for alt det kan splintres
Og jeg beklager, at jeg har gjort dig fortræd
Men at vi ved begge to godt at ord de gør skade
Her er starten på den triste ende
Du er min værste fjende og min bedste ven
Og hvis jeg ikk' er den rette, så vis mig hvem
Og smæk låget i mit hovede til mit kiste igen
Jeg vil gi' dig alt for et splitsekund
Og værne om alt i den simple stund
Og glemme for en stund at det hele det gør ondt
Jeg vil sige noget klogt, men jeg siger noget dumt
Og det' ménage à trois
Split mig halvt, du er min bête noire
Helt forladt, ta mig væk herfra
Til det punkt, hvor det kun kan ændre sig
Så mange billeder der kører rundt i hovedet på mig
Og danner grobund for alle disse fodnoter
Jeg træder vande, jeg er ikke synkefri
Og det er de dybeste toner i min symfoni

Men jeg må kæmpe videre
For jeg overlader intet til tilfældigheder
Tag et kig på mit liv og mine hemmeligheder
Og du vil se under disse omstændigheder
Det er ord fra de gemte sider
Og et produkt af hvad jeg ser som de glemte tider
Ta' et hvæs af min nedtur, send den videre
For jeg pakker mine ting, og mit liv, når jeg skrider
For det går ind til benet
At det eneste af alt, er i intetheden
Og der er så mange gode råd i denne utopi
Hva ka' jeg bruge det til?
For broen som vi begge står på er ustabil
Og der er ingen løsning på gåden i dette puslespil
Og set udadtil - er jeg utilpas
Når jeg stadig fantaserer om din trussekant
Det er lyst og begær, jeg ikke ka' negligere
Men skaber grundlag for at jeg kan eksistere
Besat af mine tanker, drevet af mine lyster
Flygter fra ansvaret, hader mine følelser
Og de kører rundt i hovedet på mig
Og danner grobund for alle disse fodnoter
Jeg træder vande; jeg er ikke synkefri
Og det er de dybeste toner i min symfoni