XP-CREW

Location:
København NV, Hovedstaden, DK
Type:
Artist / Band / Musician
Genre:
Hip Hop / Rap
Label:
8 meter neon
Type:
Indie
De fleste vil nok ryste på hovedet, hvis man spørger dem om de kender XP, men siger man Experterne i stedet for, vil der nok ringe en klokke for de fleste med interesse for dansk rap. XP bliver grundlagt under navnet Experterne i år 2000, da de to rappere Jeks og Stabil møder hinanden i deres lokale ungdomsklub i københavnerforstaden Ballerup. De næste par år gå med lave numre med produceren DJ Reveal, der munder ud i den selvfinansieret EP ”Hjemmebryg På Hjemmetryk” (2002), medvirken på vinyl EP’en ”EFX-Files Vol. 1 – Grundlægger Udviklingen” (2001) samt en masse liveshows.



Præget af hele verdenssituationen efter terrorangrebet d. 11. september begynder XP i sommeren 2002, at arbejde på numre til deres debutalbum ”Oprør” fra 2006. ”Oprør” manifestere sig som den første gennemførte politiske rapudgivelse på dansk, og første singlen ”Oprør” ligger i flere uger på listen over de mest downloadede numre på TDC musik. Succesen omkring ”Oprør” medfører en masse liveshows rundt om i landet samt medvirken på Urban Upfront Tour i foråret 2007



I sommeren 2007 begynder Jeks og Stabil arbejdet på opføleren til ”Oprør”. De vælger tidligt i processen at de med den nye plade ønsker, at vende blikket i mod deres eget liv og hverdag i Københavns nordvestkvarter, hvor byens fristelser lurer lige rundt om hjørnet. Da perioden efter udgivelsen af ”Oprør” har været præget af byture, damer og personlige nedture, bliver dette omdrejningspunktet for deres nye album.



Jeks og Stabil vælger i efteråret 2008 efter flere års samarbejde, at gøre DJ Wernz til fast medlem af gruppen. Wernz har tidligere gjort sig bemærket med sine tre top 5 placeringer ved DM i mix, men har derudover fungeret som DJ for flere af de større navne på den danske hiphopscene, hvilket bl.a. har medført optrædener på både Langeland og Roskilde Festivalen.



XP er ved at ligge sidste hånd på deres kommende album der kommer til at bære titlen ”Livet I Den Røde Zone”, der efter deres eget udsagn er et synonym for livet i nuet. Udover produktioner fra både Stabil og Wernz er albummets lydside lavet i samarbejde med X-Ray (Mad Production) samt Lasse Pilfinger (Glamour Hotel), der er kendt for sit samarbejde med bl.a. Johnson, Alex og IdaAida.



”Livet I Den Røde Zone” kan fås i udvalgte butikker fra den 10. August 2009.



Diskografi



•”EFX-Files Vol. 1 – Grundlægger Udviklingen” (EP, 2001), medvirker på ”En Lille En Til Ørene” feat. Pede B.



•”Hjemmebryg På Hjemmetryk” (EP, 2002).



•”Frisk Mælk pt.2” (Mixtape, 2003), medvirker på ”Den Hårde Vej” feat. Brun.



•”Jul I 23Kvart” (Julekalender, 2004), medvirker på ”Julen Har Bragt”.



•”Alting Ka’ Forandres” (CD, 2005), medvirker på ”Tømmermænd” feat. Brun og ”Stresser Af” feat. Brun & Cab.



•”Oprør” (CD single, 2006).



•”Oprør” (CD, 2006).



Myspace Contact Tables
0.02 follow us on Twitter      Contact      Privacy Policy      Terms of Service
Copyright © BANDMINE // All Right Reserved
Return to top