JSFuck & The Hippies From Hell

 V
Location:
Copenhagen, DK
Type:
Artist / Band / Musician
Genre:
Progressive / Psychedelic / Punk
Site(s):
Label:
Bedre Musik Records (www.bedremusik.dk)
Type:
Indie
JSFuck & The Hippies From Hell



Extreme rock opera about Sex, drugs & Rock'n Roll



When JSFuck & The Hippies From Hell goes on stage with their rockopera "Sex, Drugs & Rock'n Roll", you will experience some of Denmarks most virtous and extreme rock musicians playing as if it was their last gig ever!



And actually it is: J.S.Fuck is a de-generated rock'n roll frontman who have been through it all, and when he goes on stage this night with his band "The Hippies From Hell", he knows that this will be his last concert ever. Through the songs he will take the audience through his own lifestory, a story that closely resembles the history of rock.



The music will progress from the naive and rebellious rock'n roll, through the mindblowing and utopic psykedelic and progressive rock, to the explotion of punk and hardcore. Following the red thread of the search for identity in the modern consumerworld, through sex, drugs and rock'n roll.



Sune Køter og hans band JSFuck & The Hippies From

Hell uropfører i februar 2010 Danmarks første ekstremrock

opera ”Sex, Drugs & Rock’n Roll”, en forestilling

der blander ekstremrock-koncertens energi med operaens

drama og visuelle effekter.

J.S.Fuck & The hIppies From Hell udgav i 2007 den

anmelderroste ”Set på TV”, der fik pressens opmærksomhed

da tunge drenge som Flemming Rasmussen,

Peter Peter og Clemens deltog på pladen og hyldede

bandet, der med et hæftigt visual-show og frontet af Sune

Køter i rollen som den paranoide TV-vært fra realitykanalen

J.S.Fuck fik sat spørgsmålstegn ved grænserne imellem

rockkoncert, teater og film.

Denne gang er JSFuck & The Hippies From Hell gået

skridtet videre, og blander fiktion og virkelighed i deres

rockopera ”Sex, Drugs & Rock’n Roll: Under et show

der er halv ekstremrockkoncert og halv teaterforestilling,



“Sex, Drugs & Rock’n Roll”

spiller bandets garvede rockmusikere en koncert som var det deres sidste, og forsangeren og frontmanden

Sune Køter går ind i rollen som den afdankede ekstremrocksanger J.S.Fuck, der igennem spiddende

monologer og de 22 fantastiske rocksange fortæller sin historie, en historie der både fortællingsmæssigt og

musikalsk følges hånd i hånd med rockhistorien:

Fra teenagetidens naive rock’n roll oprør henover den psykedeliske rocks bevidsthedsudvidelser og

den progressive rock’s tro på det utopiske samfund, bliver vi væltet ind i punkens oprør mod alt og alle

og ender i hardcore-thrash’ens dystopiske og (selv-) destruktive verdensbillede der kulminerer i denne

sidste aften hvor J.S. sammen med ”The Hippies From Hell” prøver at aflive sig selv, bandet, publikum og

selve rock’n roll’en.

Gå ikke glip af Danmarks første egentlige Ekstremrockopera hvor Troels Drasbechs virtuose punktrommer

og Hjalte Amundsens syngende rockbas lægger bunden, imens Cristian Olesens klagende syreguitar og

Nicholas Hills pompøse progspade flankerer Sune Køter, hvis stemme går fra det klassisk storladne over

det råt punkede til det dystre paranoide, og sammen med Jo Thorkildsens visuelle filmshow fortæller de

den hæsblæsende historie om menneskets dybeste længsel, glæde og frygt.



ANMELDELSE FRA GEIGER, http://www.geiger.dk/anmeldelser/anmeldelse.php?id=2776



Anmeldt af

Steffen B. Pedersen:



"JS Fuck & The Hippies From Hell

Set på TV!

(lp, Bedre Musik Records, 2007)

Lyder kombinationen af hardcore og konceptalbum-formen helt ude i hampen? Tja, det er den vel også, men nu har JS Fuck & The Hippies From Hell altså bevist, at den er mulig. Hvem det er? Ja, først og fremmest Sune Kølster/Køter fra Guddommelig Galskab, der har sat et backingband sammen, som består af bl.a. Mads Heldtberg fra Düreforsög og Mads Wegner fra Tue Wests band. Og så er det en lang række gæstestjerner - ikke mindst Peter Peter og Clemens. Og med Køters tekster, melodier og idéer som omdrejningspunkt har gruppen skabt en slags auditiv tv-udsendelse, der spytter af tidens fordummende, autoritetstro sendeflade og netop viser lytteren alt det, man ikke ser på skærmen.



Og det gør pladen ved hjælp af jingler, små talte segmenter - vel svarende til interviews - og deciderede "programmer". Dvs. numre. Og allerede fra det indledende besøg hos pensionisten Dagmar Carlsson, der fortvivles over al den vold lige i nabolaget, som vælter ud gennem tv-skærmen, er den alternative tv-flades indhold klart: Der står hardcore humanisme på programmet, og der langes naturligt nok ud efter VKO-farcen ("Tid til Forandring"), politiets forfølgelse af venstrefløjsaktivister ("Good Cop/Bad Cop"), nationalismen ("Danske Flag") og den type halvtygget humanisme, der hylder A.P. Møller for at give penge til kampen mod muskelsvind, mens man, uden at blinke, køligt accepterer sultkatastrofen i Darfur ("Hva' Nyt?"). Som oftest i et måske ikke ligefrem blomstrende sprog, men til gengæld i utvetydige, nærmest knyttede linjer som den sarkastiske pseudo-trosbekendelse "Giv mig i dag min daglige soap / Og vis mig folk / Der er værre end mig / Så længe jeg glor med / Synder jeg ikke / TV - jeg tilhører dig" (titelnummeret). Men Kølster er ikke kun imod: Han er også for. For kærlighed, for sandhed, for, ja, menneskelighed i en bred forstand. Nogle gang indirekte - som i "Krig", der fortæller historien om den skruppelløse soldat, der tager til Irak, myrder og voldtager, kommer hjem og bliver dekoreret af selveste Fogh. og så alligevel om natten hjemsøges af sine handlinger, fordi også han til syvende og sidst er et menneske. Men tydeligere er det i numre som "Drømme" - en hymne til selve håbet - og "Blod", der dedikeres til kampfællen og broderen Esben Kølster fra Skalar. "I Genova og Göteborg blev folk skudt ned som dig / Men du er ikke bare et navn, du er lillebror til mig / Jeg vil ikke leve uden dig, som et gammelt fortidslevn / Mine lunger flænses af mit skrig, da jeg råber på hævn // Jeg går frem imod dem med jernet i min hånd / Falder ikk' da jeg bli'r ramt, jeg bli'r holdt oppe af blodets bånd", råber Kølster i noget, der er lige dele rørende portræt at broderskabet, en bitter meditation over dét at miste og en kompromisløs opfordring til videre kamp mod råddenskaben i systemet. Og det er her - i numre som disse - at pladen hæver sig op over at være en postmoderne, om end stærkt samfundskritisk montage og bliver uafrystelig.



Selve musikken er overraskende sammensat, selvom hardcore selvfølgelig er en løbende reference. "Tid til Forandring" og "Terror" synes, med deres huggende, motoriske tempo og tynde synthlyde, at bygge videre på arven fra Kliché, om end med anderledes mere støj, aggression og grus i maskineriet end hos f.eks. Nephew. "Blod" starter med en døsig, fjernøstlig puls, der tydeligt låner fra Velvet Undergrounds "Venus in Furs", før der sættes over i et hvirvlende rockout komplet med bouzuki, marcherende trommer og skærende støjflader, som bare stiger og stiger til nye desperate højder - nok albummets på alle måder stærkeste nummer. "Danske Flag" er et stykke hen ad vejen en ren - men syrlig - fællessang med klaverakkompagnement, som fører over i et stykke sprødt, humoristisk punkmetal med blændende guitaropvisninger fra Mads Wegner, mens "Drømme" tager form af en art bizar punkvals. Men selvfølgelig er der også sovs og kartofler uden så meget andet pis: "Good Cop/Bad Cop" og "Fucked Up" er i særdeleshed hardcore i højt gear - rene slagsange, der sidder lige i skabet.



I det hele taget må man give Kølster, at det er en temmelig stærk plade, han har fået skruet sammen. Hvor godt hele tv-konceptet virker, er et åbent spørgsmål - montage-formen virker lidt påklistret, og det er et godt spørgsmål, om den egentlig giver pladen noget. Ud over måske et lille, syrligt grin hos lytteren ind imellem. På samme måde virker produktionen lidt for komprimeret, indifferent og kontrolleret, når man tager den åbenlyse kaotiske energi i numrene i betragtning. Men det, det hele til syvende og sidst handler om - sangene - er skiftevis tænderskærende, opfindsomme og rørende. Og ikke mindst altid velskrevne. Selvom en del ting altså kunne blive bedre, er JS Fuck & The Hippies From Hell stærke leverandører af dansk protestmusik uden gradbøjninger. Også selvom de næppe nogen sinde bliver set på tv."



Myspace Layouts - Myspace Editor - Image Hosting
0.03 follow us on Twitter      Contact      Privacy Policy      Terms of Service
Copyright © BANDMINE // All Right Reserved
Return to top