Ham Den Lange
Type:
Artist / Band / Musician
Ham Den Lange er en 26-årig rapper fra Århus, der går under det borgerlige navn Thorbjørn Bech-Rossen. En skæv eksistens, der har været aktiv på den danske hiphopscene i en del år efterhånden, og kom på tryk første gang på mixtapet ”Sammen Og Hver For Sig” som han udgav i samarbejde med Hasselager cat K-liir.
I de efterfølgende år raserede han diverse baggårde og undergrundsjams i selskab med Kejser A og Illest under navnet Gadekrydset.
Trioen blev til en duo og han drog på ”Mig og min bror tour” med Kejseren, og dannede grundlag for det samarbejde, der førte til udgivelsen Haven Morgan ”Et Lille Eventyr” der blev udgivet på det århusisanske undergrundslabel Idiotsikker Recz.
Derudover har Ham Den Lange også markeret sig som en af Danmarks bedste freestylerappere i et utal af forbindelser, herunder MC's Fight Night, MC's Fight Night Show Battle Tour og Grøn Koncert, hvor han også er at finde i år
' Nu er Ham Den Lange aktuel med sin solodebut "Carpe Diem My Ass", der kan købes lige her:
Copyright © BANDMINE // All Right Reserved