Allan Olsen

Location:
Århus, All, DK
Type:
Artist / Band / Musician
Genre:
Roots Music / Rock / Folk
Site(s):
Label:
Zoobaba/Playground musik
Type:
Indie
ALLAN OLSEN:



Ikke alt hvad Allan Olsen rører ved bliver til guld – men de fleste

kritikere i Danmark er, sammen med Allan Olsens store og trofaste

publikum, til gengæld enige om, at hver gang der kommer et nyt album

fra den kant, så er det tæt på at være et nyt mesterværk. Sådan var

det også da Olsen i 2004 udgav sit tolvte album (alt iberegnet).

Titlen var ”Gæst” (såmænd navnet på ham der havde produceret pladen).

Albummet strøg direkte ind på førstepladsen af listen over de mest

solgte albums i Danmark - og der var nærmest fuldt hus i stjerner fra

medier som Jyllands Posten, Ekstra Bladet og Politiken. Og i bl.a.

statsradiofonien var man flinke til at spille den beske ”I

statsministerens undergrund”, hvor det bl.a. hedder: ”og jeg er

fuldstændig ligeglad/det pisser ned og min knallert er flad/så få da

armene ned Anders Fogh/det er trods alt kun et lille futtog…”



Allan Olsen ramte for alvor det store publikum med den stærke solo-

debut ”Norlan” i 1989. Et album der med sange som ”Rimmerby Strand”,

”Op Til Alaska”, ”Mergelgraven” og titelnummeret vakte berettiget

opsigt - og var den perfekte start på solokarrieren, for en af de

mest markante og unikke skikkelser i dansk musik. Siden er det altså

blevet til i alt 12 albums, inklusive live-udgivelser, albummet

”Dalton” (´92-samarbejde med de mangeårige venner og kolleger Johnny

Madsen og Lars Lilholt) og opsamlingen ”En Gros” (´98).



Allan Olsen hører til blandt de mest prisbelønnede danske kunstnere –

og har bl.a. modtaget Grammy´er/Danish Music Awards for fire af sine

albums, diverse kulturpriser, sangskriverkollegaernes hæderspris,

Bjørn Afzelius´ mindelegat, en Danish Music Award som Årets Danske

Sangskriver i 2001 og senest P4 Prisen i 2004.



Live optræder Allan Olsen enten helt alene eller i selskab med de

skiftende musikere der udgør backingbandet Norlan – og uanset

opsætningen, møder man hver gang en skarp, vittig og svært

underholdende kunstner, der udover at være indehaver af et både

imponerende og særdeles stærkt sangkatalog også er historiefortæller

af den helt sjældne slags.



Allan Olsen udgiver den 4 juni sit tolvte album.
0 follow us on Twitter      Contact      Privacy Policy      Terms of Service
Copyright © BANDMINE // All Right Reserved
Return to top